Mille og jeg gik en tur ned til byen i dag…..


…vi går i grøftekanten, der hvor der ikke er fortov, og nyder turen, småsnakker om forskellige ting og sager, indtil vi med et går og taler om miljøsvin samtidig med at vi kigger ned på grænsen til marken, og ud over marken. Der bliver ikke lagt fingre imellem, for i dette tilfælde bliver folk omtalt for det de er.

En flad konserves dåse

En flad konserves dåse

SVIN 

Der lå så meget affald hele vejen ned til byen… dåser, flasker, papir, cigaretpakker, kapsler… sjovt nok ikke så mange cigaretskodder… vi kunne ha fyldt en halv pose!!!

En knust flaske og en dåse.

En flaske og en dåse.

Mille og jeg har aftalt, at næste gang vi skal til byen, så tager vi gummihandsker og en affaldspose med og samler sammen.

Den 27. april

er der affaldsindsamling i hele Danmark, på foranledning af

Danmarks Naturfredningsforening….

VÆR MED TIL AT HOLDE DANMARK REN

VÆR MED TIL AT HOLDE DANMARK REN

Facebook og arbejdsløshed


Hej, Jeg hedder Ann og jeg er arbejdsløs. Det er ikke frivilligt, og derfor gør jeg alt jeg kan, for at få et job. Nu er turen nået til, at jeg udnytter mit lille netværkFacebook…. der burde være en mulighed, når jeg nu går den vej.

JEG VIL HA ET JOB

Schousnigel har en facebookside, hvor der er 57 som har “synes godt om” og som følger med on and off. Den side har jeg de sidste dag, bombarderet med opslag om at jeg søger job, og samtidig bedt folk om at dele mine opslag. 

Tænk en gang; der er 57 som følger med og hvis vi siger de har 100 facebookvenner hver, så ville jeg, hvis de alle delte mine opslag, nå ud til 5700 personer. Hvis alle disse venner også delte, ville der virkelig være en god mulighed for at jeg kunne få et job. En virkelig god mulighed!

Det kræver et par klik med musen….. ET PAR KLIK.

Coverbillede på Schousnigels Facebookside

Coverbillede på Schousnigels Facebookside

Da jeg er topmotiveret for at få et job, jeg længes vildt meget efter at komme ud og arbejde, ud og møde nye mennesker, ud og tale med andre, så tænkte jeg; Facebook er et skide godt medie. Det er jo dét jeg skal – JEG SKAL SØGE JOB VIA FACEBOOK, for selvfølgelig vil folk hjælpe mig med at dele, så det lykkes for mig.

Schousnigels CV

Schousnigels CV

 

Så Schousnigel viser flaget, erkender hun har et problem, og maner alle (uvidende) menneskers fordomme til jorden om, at arbejdsløse ikke gider lave en skid andet end at sidde på “fucking” Facebook og “like” dagen lang, mens de bliver federe og federe, mere og mere psykisk syge og ude af stand til overhovedet at komme i gang med noget som helst.

VI ER MANGE SOM GERNE VIL HA JOB

og ja, jeg er klar over, at der også er mange som ikke vil ha job!
Stjålet på Google

Stjålet på Google

Alt jeg beder om, er en lille håndsrækning. Et klik er et klik til måske 100 andre potentielle personer, som også vil bruge pegefingeren et par gange, til et par klik.

Ca. 500 har været inde og se mine opslag på Facebook, hvor jeg søger job, og ca. 10 har delt på deres vægge. Tak til jer… og til resten af de 500 – hvoraf nogle selvfølgelig er gengangere; I kunne gøre en forskel. Tænk, hvor mange I tilsammen kender og hvor mange af dem I kender, kender!

Men nok om det. Det skal nok lykkes for mig glad

Facebook er fedest, når det handler om nogen som har tabt en vielsesring. Der kan man med næsten 100% sikkerhed sige, at ejermanden bliver fundet efter billede af ringen er spredt 1000-vis af gange på Facebook. Bliver en sympatisk udseende, udenlandsk familie udvist af Danmark, står folk sammen på Facebook, laver grupper og sider, så politikerne til sidst er nødt til at lytte til befolkningen. Skal en giraf og løver aflives i Zoologisk Have – hvilket jeg heller ikke bifalder, slår Danmark på det nærmeste kolbøtter i arrigskab…. jeg kan blive ved. Og det er skide godt :D Det er dejligt at se, folk går op i hvad der sker rundt omkring af uretfærdigheder og unødvendigheder.

 

 

En overset kasse…..2


Ude af øje

ude af sind

………

Det gjorde så ikke lige noget!

I den oversete kasse, lå også dette….

grim

grimmere

Det her er så grimt at man næsten ikke kan tro det kan være sandt.

Nogen som ved noget om denne grimhed?

Den første rigtige forårsdag…


Årets første rigtig lune forårsdag

Hold op, hvor har det været fantastisk

Jeg har fået smidt græsfrø

nyt græs forår 2014

Jeg er færdig for enden af haven mod markerne

forår 2014 færdig

Jeg har fundet “sådan en jeg altid har ønsket mig”.

hvad er det den hedder?

forår 2014 sådan en......

Græsset er begyndt at gro, men jeg kvier mig ved at slå det….

forår 2014 stedmoderblomster

Samson har nydt

samson forår 2014

Mille har nydt

forår 2014 første forårsdag

og mindstemanden har nydt

forår 2014 første forårsdag

Og kæresten og jeg har nydt. Nu glæder vi os til det bliver sommer

“Av min ryg”

De hjemmegående børn


Jeg har kigget lidt i billederne fra den gang vi boede i Brøndby Strand…

Hvis man bare kunne skrue tiden tilbage, opleve det hele en gang til og virkelig VIRKELIG NYDE INTENSIVT.

Vi var en del mødre som gik hjemme med vores børn dengang i starten og midt i 90′erne. Vi mødtes dagligt i gården, hvor ungerne legede og vi sad og hyggede os med kaffe i lange baner. Nu hang vi ikke altid i gården, men kunne også finde på at drage til stranden med fuld oppakning både om dagen og om aftenen. Vi tilbragte tid på biblioteket og vi tog på Københavnerture, i svømmehallen eller i Glostrup Centret. vi arrangerede også fester, både for børn og for voksne, og fik økonomisk hjælp fra boligselskabet…. blandt andet havde vi karnevalsfest for gårdens børn og voksne med tøndeslagning, præmieoverrækkelse og grillfest hen på dagen. Vi kedede os aldrig.

karneval i brøndby strand3

Dog kunne det være misundelsesvækkende når ungerne så at børnehaven drog på tur, specielt når de skulle til det årlige karneval, som alle børnehaver i Brøndby Strand deltog i. Så et år tog vi mod til os, og spurgte om vi måtte deltage med vores børn som gik hjemme. Vi fik lov til at låne udklædningtøj, både til børnene og os voksne, og vi gik i gang med at øve på en sang. Alle de andre var klædt ud og alle institutioner havde en sang de skulle synge for hele forsamlingen ned ved Langbjergskolen.

dehjemmegåendebørn2Selvfølgelig skulle vi også ha banner, ligesom institutionerne. Ingen skulle være i tvivl om, hvem vi var…

Trillingeklapvognen købte gården i fællesskab (vi var langt oppe i nordsjælland og hente den med toget), da vi ofte var på ture og dårligt kunne undvære transportmiddel til “blondine”drengene. Der findes mange billeder af den i Japan…. fra Københavnerturene.

Her går vi i kortege med børnehaven fra vores gård… udklædt og klar til sommerfest.

dehjemmegåendebørn1

Nu husker jeg ikke hvorfor det kun var mig der var på scenen, og kun med pigerne, for vi var jo mange flere… men her står vi og skråler “Så længe jeg lever” af John Mogensen. Vores unger elskede den sang…. hahahaha

Jeg tror faktisk de fleste af ungerne stadig kan huske den dag….

Familiebånd


For mig er familie noget af det dyrebareste vi har.  Jeg har altid elsket mine søskende, omend jeg ikke altid har været enig med dem i alt de har foretaget sig, ligesom de ikke altid har været enige med mig. Selvfølgelig har vi haft kriser, som børn, som unge, som voksne, som forældre, vi har boet langt fra hinanden – mange faktorer har gjort at vi en del år ikke har været så meget sammen, som vi har kunnet ønske os…. men – nu er vi et helt nyt sted i livet. Dér, hvor vi virkelig forstår at familie ikke er noget selvfølgeligt, noget som plejer og passer sig selv, men derimod er noget som skal vedligeholdes… fodres og næres. Når man gider sin familie.

hjerteranke

Min bror og hans kone har 2 voksne børn 1 datter og 1 søn, min søster har 1 voksen datter (enebarn) og jeg har 3 voksne; 2 døtre og 1 søn, samt efternølerne Mille og Mindstemanden på snart 8 og 9 år, som selvfølgelig falder lidt udenfor kusine/fætter-fællesskabet.

 2 af os søskende har børnebørnMin niece har tvillinger; dreng og pige og vi har lige fået Ferdinand… og inden vi får set os omkring, begynder det at vrimle med endnu flere småunger, som vi (jeg) måske slet ikke får noget forhold til. Det er en ubærlig tanke i min verden. Niecerne og nevøen og mine børn er begyndt at stifte familier, og stille og roligt begynder de, som det ses i langt de fleste familier, at fjerne sig fra hinanden. 

1677571-892703-silhuetter-af-mennesker-business-familie-sport-mode-kaerlighed

Mine søskende og jeg har stadig vores forældre. De er ikke raske og vi aner ikke hvor længe vi har dem, men så længe vi har dem, skal vi ha det godt allesammen og være sammen så meget det er muligt. Vi kan ikke altid få aftaler til at hænge sammen, så vi alle ses samtidigt og det fjernes os fra hinanden. Jeg har det sådan, at det må bare ikke ske. Jeg vil gerne at mine unger kender deres fætre og kusiner og at alle deres unger kender hinanden og vokser op “sammen”.

Mine niecer og min nevø er også mine unger – sådan har jeg altid følt det. Jeg synes selv, jeg altid har haft  og har et godt og nært forhold til dem og jeg elsker dem højt. Derfor er det vigtigt for mig nu, at være med til at sørge for, at familiebåndet består i fremtiden – også når vi forsvinder. Kæresten min, foreslog for en tid siden, at det måske ville være en god ide, at lave et årligt tilbagevendende event, hvor vi alle samles. En bestemt dato HVERT år. En dato som ER Familiedag. Et fantastisk foreslag som jeg har gået og tænkt over en tid og et foreslag som vi forelagde mine søskende og forældre i går. Det blev taget imod med kyshånd.

TAK <3 

Jeg glæder mig til at fortælle jer mere om familiedagen som jeg glæder mig så vildt til at være en del af. Første gang bliver den kommende sommer – her – for 1. gang.

DET BLIVER FANTASTISK

“Thi kendes for ret”


Jeg kan ikke komme udenom, at jeg, efter dagens opklaringsarbejde, har et vist talent, så måske er det detektiv jeg skal være.

Må dog lige tilstå, at jeg fik lidt hjælp af assistenterne; kæresten og ældstesønnen. Har alle detektiver ikke assistenter?

Dagens “forbrydelse”:

hjerteranke

Hvem har taget en bid af et æble og lagt det tilbage i frugtskålen?

Ved nærmere øjesyn ser det ud til at den ene fortand i overmunden sidder lidt forskubbet i forhold til den anden. Af undermundens glidende bid, kan man intet udlede…. Musetænder er musetænder 

Den skyldige er:

Mindstemanden

æble

Nu må vi se om Mindstemanden tilstår når han kommer hjem, eller om vi skal til at lave tandafstøbning som bevismateriale…. Måske skulle vi bare kaste os ud i en DNA test med samme, så vi hurtigst muligt kan overdrage sagen til anklagemyndigheden!

dommer hammer

JEG ER TILFREDS


Det er virkelig et fedt projekt jeg er kommet på, og troen på at det munder ud i et job er højnet væsentligt. Alt imens der bliver skrevet ansøgninger og rettet i CV’er, bliver vi undervist og underholdt, så vi er totalt drænede når vi går hjem. Der bliver talt, både arbejdsmæssigt, personligt, der bliver udvekslet erfaringer om alt mellem himmel og jord og der bliver grinet. Vi er stille sammen, vi er larmende sammen og alt i alt virker det som vi er en rigtig god gruppe som har en hel masse at give hinanden.

projekt job

I dag blev vi i små grupper af 3 sendt ud på en lille gåtur i dejlige Kalundborg, hvor vi skulle udveksle erfaringer om elevatorsamtale. F.eks kender vi alle den der, når vi møder folk vi ikke kender; “og hvad laver du så“? Og så ævler vi om vores stillingsbetegnelse…. som om det egentlig rager, med mindre det er en mulig fremtidig arbejdsgiver man står overfor. Vores snak mundede ud i, hvordan folk egentlig ser på arbejdsløse og hvordan man kan vende det negative i at være arbejdsløs til noget som også kan være positivt. Selvfølgelig er det noget som skal komme indefra, hvilket kan være svært for mange, fordi man kan få følelsen af, at der er sgu ingen som har brug for mig!

Det er en midlertidig tilstand for dem som gerne vil i arbejde, og som også er villige til at tage et job, som ikke nødvendigvis har noget med deres eget fag at gøre.

Selv går jeg nu målrettet efter et speditørjob, men det kan være jeg skal tilbyde mig med løntilskud. Løntilskudsjob er ikke dét erhvervsrådet går efter for deres kursister, men…. hvis man føler man mangler en masse for at kunne genoptage karrieren som speditør, så må man tilbyde sig og ofre det der skal ofres. Der findes ikke kurser for speditører, så det er eneste løsning for at komme tilbage.  Og videre.

Til de som undrer om jobsamtalen i sidste uge, kan jeg sige; jeg aner ikke om de valgte mig, for jeg kontaktede virksomhedskonsulenten på jobcentret og sagde, at jeg ikke umiddelbart var interesseret i virksomhedspraktik med senere løntilskud indenfor omsorgsektoren, men at jeg ville fuldføre projektet og ud i et “rigtigt” job. Efter meget fnidder fnadder har man accepteret det…. jobcentret har for øvrigt fra erhvervsrådet fået besked om at holde fingrene væk fra mig.

JEG ER TILFREDS

563209_10152306822293701_1991426903_n

Schousnigel er på kursus….


træt

Nu er det slut med at sidde og dase hele formiddagen med kaffe og morgensutter her

Schousniglen er på kursus….NEMLIG 

Hvor er det dejligt at komme ud og være sammen med andre mennesker. At tale, at diskutere, at få vendt ting og sager om lige præcis ting som interesserer mig.

Projekter, som det jeg er på nu, må simpelthen være et must for specielt de som er blevet ramt af de mange reformer der er for både folk på dagpenge, for kontanthjælpsmodtager, enlige som par…. specielt par som ikke er gift.

Jeg er ikke ramt af de forfærdelige reformer, men jeg vil virkelig bare gerne have et job, og rigtig gerne indenfor kontor…. af en eller anden art.

samarbejdspartnere

Projektet går ud på at erhvervsrådet formidler kontakter mellem motiverede og initiativrige arbejdsløse i kommunen, og arbejdsgivere. Erhvervsrådet ringer rundt og forhører sig om der er nogle ledige stillinger, for det er jo sådan at ca. 80% af alle ledige stillinger aldrig bliver slået op offentligt. I mens erhvervsrådet ringer rundt, stiller de ikke bare pc’er og undervisning til rådighed, men også konstruktive foredragsholdere, hvilket er både lærerigt og underholdende.

2

En af de fede ting i projektet er, at der ikke er plads til folk, som ikke går helhjertede og dedikerede ind i det. Befriende, for hvor kan brokhovedet og negative og spydige bemærkninger til denne slags projekter og kurser være dræbende. Her er der en positiv  og optimistisk stemning fra vi kommer til vi går.

I dette projekt, hvor første del er på 4 uger, kommer ca. 50% af deltagerne i arbejde. Det virker lovende, synes jeg. Projektet har allerede så megen succes, at initiativtagerne har været inviteret på besøg på borgen, og der kommer politikere fra Christiansborg på gæstebesøg flere gange over de næste måneder.

Nu får vi se hvor langt jeg kommer i hele forløbet, for i morgen skal jeg til jobsamtale… på en stilling som slet ikke er slået op nogen steder…. Jeg skal reseache i aften, så jeg er godt forberedt på samtalen.

WISH ME LUCK